Angst
Når angsten tager over og styrer ens liv, påvirker det hele familien. Begrænsningerne bliver mange, og det kan være svært som forældre at finde ud af, hvornår man skal skubbe lidt på, og hvornår der skal gives plads til, at angsten må tage over. Det er vigtigt at finde ind til kernen af, hvad der udløser angsten. Ved flere samtaler viser det sig ofte, at det der udløser angsten, er noget andet, end det man i første omgang troede, det handlede om. Det kan være godt at arbejde med strategier til at forhindre at angsten opstår, men ligeså vigtigt er det at arbejde med, hvordan man tackler angsten, når den er dukket op.
Diagnoser
At få en diagnose giver mange forklaringer på de udfordringer et barn kan have, men ofte er det svært for et barn at forstå diagnosen. Der findes lige så mange diagnoser, som der findes børn. Det kan være rart at gå på opdagelse i, hvordan diagnosen mærkes, hvornår barnet særligt mærker diagnosen og hvad der kan være hjælpsomt at andre eller barnet gør. Det er derfor en vigtig proces at lære sin diagnose godt at kende, og som forældre at forstå hvordan et barn med en diagnose oplever verden.
Skilsmisse
Når børn og unge oplever skilsmisse i familien, skal de forholde sig til altid at undvære en de holder af. Mange oplever vrede i forhold til den part, der er flyttet, og de skal håndtere det at skifte hjem hver uge. At skulle indgå i nye relationer med pap-forældre og pap-søskende kan også give udfordringer. Alle disse forandringer kan være vanskelige udfordringer, det kan være svært at tale med mor eller far om, der selv er påvirket af alt det nye. Derfor vil det ofte være en lettelse at kunne tale med en terapeut, der ikke er følelsesmæssigt involveret i skilsmissen. Der er ingen skilsmisse der er ens, børn reagerer meget forskelligt, men der er mange nye følelser barnet har brug for at sætte ord på, for at kunne fungere i deres nye hverdag.
Mobning
At blive mobbet kan sætte sig som dybe spor hos et barn. Dét at andre mennesker, som man grundlæggende har tillid til, gør en ondt, kan udover dårlig trivsel blandt andet også give koncentrations- og søvnvanskeligheder. Kroppen er konstant på overarbejde, for at undgå situationer, hvor mobningen kommer til at ske igen. Når barnets alarmberedskab er højt, stresser det kroppen og gør det svært at lære noget i skolen. Mange børn fortæller helst ikke forældre eller lærere om deres problemer med mobning, da det kan være utroligt skamfuldt for dem. Hvis trusler også er en del af mobningen, kan der gå endnu længere tid, inden den bliver opdaget. Selvom mobningen er stoppet, er det afgørende at få talt med en terapeut, for igen at kunne opbygge tillid til andre mennesker, for at kunne mærke sine egne grænser og for at kroppens stressniveau sænkes. Hvis ikke mobningen bliver bearbejdet, kan mange opleve ubehagelige flashbacks, hvis de oplever noget der minder dem om mobningen.
Lavt selvværd
Mange børn og unge kæmper med et lavt selvværd. De føler hele tiden, at de på alle fronter skal præstere. Det gælder både i skolen, til sportsaktiviteter og ikke mindst på de sociale medier. Det kan være svære tanker at gå med, når man føler, at det ”kører” for alle andre end en selv. Det kan være helende sammen med en terapeut at finde ud af, hvad der gør ondt, at skabe et mere realistisk billede af eget værd og finde sider ved sig selv, der virkelig er værd at holde af.
Sygdom/traumer i familien
Når et familiemedlem over længere tid er alvorligt syg, sætter det dybe spor i familien. Familiemønstrene og hverdagsrutinerne bliver ændret. Ofte bliver pligterne omfordelt. Alle er mere kortluntede på grund af den pressede situation. Mange børn har store bekymringer, de ikke deler med andre. De føler sig svigtet eller overset og har brug for at sætte ord på den/de nye roller, alle i familien har fået. De har brug for at tale om de bekymringer, de har for det familiemedlem, der er sygdomsramt. De har også behov for at sætte ord på deres bekymringer for, hvordan fremtiden ser ud. Børn oplever ofte skyldfølelse i forbindelse med at et familiemedlem er sygt, denne skyldfølelse er det især vigtig at få italesat.
Dødsfald
Når et barn eller en ung mister et nært familiemedlem, er det som om tiden går i stå. Det kan virke helt uvirkeligt og ubegribeligt, at noget der ikke måtte ske alligevel skete. Barnets værste mareridt er blevet til virkelighed. Nogle gange sker det efter et langt og hårdt sygdomsforløb, andre gange sker det pludseligt og uventet. Når man som barn mister en primær omsorgsperson, er der en stor sorg, der kræver tid at bearbejde og leve med hver eneste dag. Ofte er der behov for et længere forløb med flere samtaler for at komme godt igennem sorgprocessen.
Det kan også påvirke børn meget at miste deres bedsteforældre, især hvis de har haft en tæt relation. Bedsteforældrene har haft en særlig plads i barnets hjerte, så det er både sorgen over at miste en god ven og angsten for også at miste sine forældre, der kan dukke op hos mange børn. Børn kan opleve, at det er svært at tale med deres mor eller far om det, fordi de er bange for at gøre dem kede af det, hvis de spørger eller taler om det. Derfor vil det ofte, i første omgang, være nemmere for barnet at sætte ord på deres tanker over for en terapeut.